Skillema-dinka-dinka-du, skillema-dinka-du.
Hør på Søren Banjomus, han spiller nemlig nu.
Skillema-dinka-dinka-du, skillema-dinka-du.
Kom og syng og dans med os, det syn’s vi, at I sku’.
Vi glæder os til juleaften, så bli’r træet tændt.
Og vi får fine julegaver, ih, hvor er vi spændt.
Skillema-dinka-dinka-du, skillema-dinka-du.
Bar’ det altså snart var nu.

På loftet sidder nissen, ham, I ved, der er så sød.
Han er så mæt, for han har spist et stort fad julegrød.
Nu sidder han i stolen, og han snorker som en bjørn.
Og drømmer om de gaver han skal gi’ til byens børn.
Og Lurifax, hans kat, der ellers altid er så fræk.
Den drømmer sødt om røget sild med flødeovertræk.
Så pusler det og pludselig fra musehulllet klang
En munter lille banjo-sang

Skillema-dinka-dinka-du, skillema-dinka-du.
Hør på Søren Banjomus, han spiller nemlig nu.
Skillema-dinka-dinka-du, skillema-dinka-du.
Kom og syng og dans med os, det syn’s vi, at I sku’.
Vi glæder os til juleaften, så bli’r træet tændt.
Og vi får fine julegaver, ih, hvor er vi spændt.
Skillema-dinka-dinka-du, skillema-dinka-du.
Bar’ det altså snart var nu

“Kom med,” sa’ Søren Banjomus, “de sover begge to.
Nu ska’ vi lave skæg”, “juhu”, sa’ musene og lo.
Og frem fra musehullet myldrede store mus og små.
Ja, selv den allermindste Tim, der knap nok kunne gå.
Om Lurifax og nissefar de dansede en vals.
Og lille Tim bandt nissens skæg i missekattens hals.
Og mens de slæbte bort med ost og julelækkeri.
Sang alle med på denne melodi:

Skillema-dinka-dinka-du, skillema-dinka-du.
Hør på Søren Banjomus, han spiller nemlig nu.
Skillema-dinka-dinka-du, skillema-dinka-du.
Kom og syng og dans med os, det syn’s vi, at I sku’.
Vi glæder os til juleaften, så bli’r træet tændt.
Og vi får fine julegaver, ih, hvor er vi spændt.
Skillema-dinka-dinka-du, skillema-dinka-du.
Bar’ det altså snart var nu – ka’ ikke vente.
Bar’ det altså snart var nu – ka’ ikke vente.
Bar’ det altså snart var nu.