Jul Det’ Cool

Det skete i de dage i november engang
At de første kataloger satte hyggen i gang

Det’ jul, det’ cool, det’ nu man hygger sig bedst.
Det’ julebal i Nisseland, familiernes fest.
Med fornøjet glimt i øjet, trækker folk i vintertøjet.
Til den årlige folkevandring op og ned ad Strøget.
Der bli’r handlet, pakket ind, og der bli’r købt og solgt.
Tøsne, snot i næsen, det’ pisse koldt.
Det er vinter, man forventer vel lidt kulde og sne.
Men det’ da klart at en såd’n sag må komme bag på DSB.
Intet vrøvl har de forsvoret, det de helt sikre på,
men ved den første rim på sporet, går møllen i stå.
Folk de tripper, skælder ud, og ser på deres ure,
og sparker efter invalide, ynkelige duer.
Der er intet, man kan gøre, de sure buschauffører,
gør det svært at praktisere lidt julehumør.
“Gå så tilbage for helvede” råber stodderen hæst.
Men det’ jul, det’ cool, det nu man hygger sig bedst

Det’ jul, det’ cool, gran og lirekasser.
Der er mænd, der sælger juletræer på alle åbne pladser.
12 bevægelige nisser og en sort mekanisk kat,
i et vindue ud mod Strøget trækker flere tusind watt.
Kulørte gavepakker i kulørte juleposer.
Selv i Bilka og i Irma og i alle landets brugser,
er der ægte julestemning og gratis brune kager.
Der er hylder fyldt med hygge, der er hygge på lager,
Og hos damerne i Illum kan man få det som man vil.
“Kontant eller på konto, hr.? Ska’ prisen dækkes til?”
De smiler og er flinke, mest for fruerne i minke,
Og gi’r gode råd om alt fra sexet undertøj til sminke.
Og vi andre fattigrøve, vi ka’ gå i Dalle-Valle,
Der er damerne så flinke, at de smiler pænt til alle.
Der er masser tøj i kasser, der helt sikkert passer.
Det’ jul, det’ cool, gran og lirekasser

Det’ jul, det’ cool, kig dig lidt omkring.
15.000 mennesker i Magasin
De har våde lædersko, de har halstørklæder på.
De har overfrakker, gavepakker, masser de ska’ nå.
Men de hygger sig, sel’fø’lig gør de det.
Plastik stjerner, plastik gran og plastik sne.
Sætter stemning i systemer, det’ så nemt og nul problemer,
køb blot julestuens julesæt med fire fine cremer
Eller sukkerkrukker, pyntedukker, pænt, mondænt og ganske smukt,
søde sæt med proptrækker, glas og øloplukker.
Fra en skjult højttalerinstallation
“Et barn er født i Bethlehem” i Hammondorgel-version.
Vi’ traditionsbundne folk, i traditionernes land.
Så vi hygger os, li’så fint vi kan,
Og særlig uundværlig, det er Magasin.
Det’ jul, det’ cool, kig dig lidt omkring

Jul det’ cool sikke tiden den går.
Der er intet lavet om siden sidste år.
Det’ de samme ting vi spiser, det’ de samme ting vi laver,
de samme ting i TV, de samme julegaver.
Samme pengeproblemer, det’ dyrt og hårdt.
Udelukkende overtrukne kontokort.
Overflod og fråds med familie og med venner.
Samvittigheden klares med en ulandskalender.
Det’ julefrokosttid, traditionspilleri.
Spritkørsel, utroskab, og madsvineri.
Vi har prøvet det før, vi ved præcis hvad der sker.
Slankekur i januar og alt det der.
Det’ et slid, men der er lang tid til næste år.
Det’ jul, det’ cool, sikke tiden den går

“Jeg drømmer om en hvid sandstrand
Med palmetræer og sommervejr
Der vil jeg fejre julen
I swimmingpoolen
Langt væk fra sne og juletræer”

MC Einar 1988

Spred Juleglæden 🙂
Send denne sang til en ven 🙂
Selvlysende sutter